June fra RimRaketten

Velegnet til de helt små arrangementer

June fra RimRaketten tager også ud med sin guitar og spiller for børn solo. Til bittesmå arrangementer på steder hvor der kun er meget lidt plads (eller et begrænset budget), kan I med fordel booke June til et underholdende indslag for de unge mennesker. 

For eksempel til en børnefødselsdag, en havefest eller et andet mindre arrangement, som lige skal have dét ekstra musikalske pift. 

June har en lang og solid erfaring med at optræde for børn. Plus at hun i en årrække har arbejdet som Huskunstner, hvor hun underviser børn i at skrive sange (og det er så nogle af disse sange som RimRaketten spiller). 

June spiller selvfølgelig de samme herlige og catchy sange skrevet af børn, som når hun spiller med hele bandet.

Og, som når resten af bandet er med, kan koncerten kombineres med en sangskriverworkshop. Læs mere om Junes undervisning i sangskrivning her...